Husorden og forskrifter
Ejendommen Trestjernen.
Romsdalsgade 8-10, Kurlandsgade 30-32
og Sundholmsvej 79, 2300 København S.
Denne husorden er gældende som vilkår til den indgåede kontrakt, og lejeren er
forpligtet til at overholde heri fastsatte bestemmelser, jf. lejelovens § 27, stk. 2.
Lejeren er endvidere forpligtet til at efterkomme og overholde de mundtlige eller
skriftlige påbud, der måtte blive meddelt af udlejer eller dennes stedfortræder,
herunder vicevært.
Lejeren skal hurtigst muligt anmelde enhver fejl eller skade, der måtte opstå i
lejemålet eller ejendommen, så nødvendig udbedring kan foretages.
Beskadiger lejeren tekniske installationer i egen lejlighed eller i fællesarealerne, laver
graffiti o. lign. eller henstiller affald, hvor dette ikke er tilladt, jf. denne husorden, vil
dette blive repareret/fjernet på den pågældende lejers regning.
Som hovedregel opfordres lejerne til i alle forhold at vise hensynsfuldhed overfor
andre beboere og for ejendommen som helhed.
Affald og pligtig affaldssortering.
Alt affald skal sorteres jf. eksisterende sorteringsregler og lægges egnede tætte
affaldsposer og anbringes i ejendommens udvalgte containere, som er placeret i
gården.
Pap og papir, herunder aviser og ugeblade skal kommes i særskilte beholdere til pap
og papir.
Flasker, glas m.m. skal kommes i flaskecontainere.
Farligt affald (lysstofrør, malervarer, terpentin m.v.) skal stilles ved miljøskab eller
køres til nærmeste nærgenbrugsstation, ”Hørgården Genbrugsstation” er beliggende
Brydes Allé 60A, 2300 København S.
Ved behov for storskrald kontaktes viceværten.
Intet affald må henkastes i gård, i kælder, på trappeopgangene eller på fortov, gade
eller fællesarealer, eller anbringes noget andet sted end i ejendommens
affaldscontainere. Affald, som ikke fjernes med dagrenovationen uden ekstra
betaling, skal lejeren fjerne for egen regning
Aflåsning.
Af hensyn til brand, tyveri m.m. skal følgende bestemmelser overholdes:
Alle gadedøre, døre til gården og kælderdøre skal være aflåst. Alle beboere, der går
gennem en gadedør, bagtrappedør eller kælderdør og finder den ulåst, har pligt til at
låse den.
Altaner.
Se vedligeholdelsesguide på Trestjernen.dk eller kontakt vicevært ved
spørgsmål.
Vis hensyn til dine naboer.
Ophold på altanen skal foregå, så man ikke generer de andre beboere i
gården mindst muligt. Der er nemlig meget lydt, og selv en simpel samtale
bliver nemt ført op til de andre beboere.
Musik og støj:
Musik og støj skal holdes på et niveau, hvor det ikke generer andre og skal
følge de gængse regler for brug af gården og vores husorden.
Grill:
Af hensyn til brandfare og røggener, må der kun grilles på mindre el- eller
gasgril.
Montering af udstyr:
Man må ikke sætte noget op på undersiden af altanen ovenover, og der må
ikke skrues noget fast i altanens gulvbrædder. Løse genstande, så som
altankasser og parasoller skal holdes på indersiden af altanen og skal sættes
grundigt fast, så de er forsvarligt sikret i blæsevejr.
Afskærmning under rækværket: Man kan for egen regning afskærme sin altan
med et sejl af kanvas/ stof hele vejen rundt om altanen. Det henstilles, at man
bruger afdæmpede farver samt at indkøbet sker gennem Altan.dk – se link:
https://www.altan.dk/laesejl/.
Afskærmning over rækværket: Man kan for egen regning opsætte
afskærmning for enderne af altanen. Løsningen skal indkøbes hos og
monteres af Altan.dk. Det er ikke tilladt at opsætte afskærmning på fronten af
altanen. Kontakt Altan.dk på +45 70 70 20 18 eller kontakt@altan.dk ved
spøgsmål omkring afskærmning.
Opsætning af ting på murværket:
Det er ikke tilladt at bore i og opsætte ting på murværket. Eventuelle udgifter
til udbedring af skader på murværket i denne sammenhæng vil være lejerens
ansvar ved fraflytning og kan være omkostningstungt.
Renhold af altanen:
Sørg for, at der ser pænt ud på altanen. Husk, at altanen ikke er beregnet til
opmagasinering.
Altanerne skal holdes rene og ryddelige. Affald skal fjernes, så det ikke
blæser ned i gården og der må ikke kastes affald og cigaretskod ned fra
altanerne. Ved snefald er det lejerens ansvar at holde altanen fri for sne.
Det er vigtigt ikke at stille ting direkte på altangulvet som forhindrer optimal
afvanding samt giver anledning til vandsamlinger.
Pas på underboen, når du vander planterne og fejer på din altan, og sørg for,
at der ikke kommer affald og skidt ud over kanten.
Vedligeholdelse:
Se vedligeholdelsesguide på Trestjenen.dk
Det er lejerens ansvar at vedligeholde altanen. Træværket skal rengøres og
olieres to gange om året. Se tidligere fremsendte altanguide eller kontakt
viceværten ved spørgsmål.
Maling af rækværk, lofter og vægge på altanen er ikke tilladt.
Fugle
Det er ikke tilladt at efterlade madvarer og brødkrummer på altanerne, da det
medfører gener fra fugle
Barnevogne.
Barne- og legevogne må kun anbringes i mellemgangen med adgang mellem
Kurlandsgade 30 og 32, og ikke henstilles på ejendommens trapper eller gange.
Brandventilation.
Ejendommen er forsynet med et brandventilationsanlæg, der skal sikre
ejendommen i tilfælde af brand. Ved røgudvikling eller lignende kan
brandventilationsanlægget blive aktiveret, og der vil ske en tydelig lydafgivelse, og
forøget luftgennemstrømning i de ventilationskanaler der er placeret flere steder i alle
lejlighederne.
Sker dette, skal der øjeblikkelig rettes henvendelse til vicevært Steffen Holm Hansen:
Mob. 40512480
Ventilationskanalerne i lejlighederne må under ingen omstændigheder lukkes, stilles
på eller tilstoppes – det vil medføre at anlægget går i ubalance, og skal indstilles på
ny – og det koster ca. 15.000 kr. – som lejeren vil stilles til ansvar for, hvis disse
påbud overtrædes.
Cykler.
Cykler må KUN stilles op ad de på gadesiden anbragte cykelværn, hvortil cykler
også kan låses til. Cykler må IKKE henstilles i kældre eller i gården.
Forsikringsforhold.
Ejendommen er forsikret med brand-, vandskade- og stormskadeforsikring, der
dækker for skader på ejendommen og det faste inventar.
Lejeren må selv forsikre eget indbo, såsom møbler, tæpper og elektriske apparater.
Husk, der må ikke opbevares noget af værdi i pulterrum o.l. Dels kan kælderrum
blive oversvømmede, og dels kan der ske indbrud i kælderrum.
Procedure ved fraflytning
Opsigelse af lejemålet skal altid ske skriftligt. Mundtlig opsigelse accepteres ikke.
Opsigelsesvarslet er 3 måneder til fraflytning den første i en måned. Opsigelsen skal
altså være fremme hos ejer eller administrator inden den første i en måned f.eks.
inden den 1. juni, hvorefter fraflytning finder sted den 1. september. Kommer den
skriftlige opsigelse først frem den 1. eller 2. juni, er lejeren først fri for at betale
husleje fra den 1. oktober.
Fraflytning.
Ønsker lejeren at fraflytte lejemålet inden opsigelsesperioden på 3 måneder, skal
dette anføres i opsigelsen, idet udlejeren eller administrator herefter søger at
foretage genudlejning til en ny lejer, og som tillige ønsker at indflytte, før der er gået
3 måneder efter opsigelsen. Men lejeren hæfter dog altid for lejen for hele
opsigelsesperioden, hvis genudlejning før tiden skulle glippe.
Lejeren, der fraflytter før tiden, kan blive opkrævet et gebyr for hurtig genudlejning,
hvis fraflytning kan ske før opsigelsesfristens udløb. Gebyret svarer til de
ekstraudgifter, som udlejeren må afholde for at foretage hurtige
genudlejningsbestræbelser.
Sammen med opsigelsen skal lejeren helst oplyse den nye adresse samt hvilke tider,
det vil være bedst at fremvise lejligheden på til potentielle lejere. Ifølge lejelovens §
97 skal lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren skal fastsætte tiden herfor.
Den skal være mindst 2 timer hver anden hverdag på et tidspunkt, der er bekvemt for
en besigtigelse.
Lejligheden skal ved fraflytning afleveres i samme stand som ved indflytningen, dvs.
evt. nymalet og evt. nytapetseret (hvis dette skulle være nødvendigt). Hvis gulvene
var afhøvlede eller nylakerede ved indflytningen, skal gulvene afleveres i samme
stand ved fraflytning,
Lejeren hæfter tillige for øvrige mangler og/eller defekte installationer og
inventargenstande (f.eks. gaskomfur, emhætte og køle/fryseskab) samt evt.
punkterede termoruder.
Lejligheden skal overalt være rengjort (også elkomfur med ovn, køle/fryseskabe,
emhætter inkl. filter, vandhaner, afløb m.m.), ligesom lejligheden skal afleveres med
nypudsede ruder.
Når lejligheden fremstår rengjort og evt. nymalet og med nylakerede gulve/
ludbehandlede gulve, afholdes der flyttesyn med deltagelse af lejer og repræsentant
for udlejer. Der udfærdiges i den forbindelse en fraflytningsrapport med angivelse af
evt. ikke udbedrede mangler.
Hvis lejeren ikke har foretaget fuld udbedring af mangler inden fraflytningsdagen,
foretages mangeludbedringen af udlejer gennem rekvirering af håndværkere for
lejerens regning. Lejeren betaler i så fald leje for den tid, der medgår til
mangeludbedringen, idet dette arbejde dog skal ske uden ugrundet ophold.
Ved fraflytning skal lejer anmelde flytning til elforsyningsselskabet, ligesom lejer
sørger for aflæsning af vand- og varmemålere.
Hvis lejeren i lejeperioden har beskadiget overflader, herunder køkken og andet
inventar, boret huller i vægfliser, vægge eller lofter, beskadiget installationer eller
ændret på sådanne, må lejeren påregne at skulle betale for udbedringen.
Hele lejligheden og kælderrum skal afleveres ryddede og omhyggeligt rengjorte.
Alle nøgler modtaget ved indflytningen og alle nøgler til eventuelle i lejeperioden
udskiftede eller monterede låse skal afleveres ved fraflytning.
Der vil af det stillede depositum blive tilbageholdt et skønnet beløb til dækning af
eventuel ekstra vand- og varmeregning indtil endeligt varmeregnskab foreligger.
Generelle forhold.
Ændringer af det lejede såsom fjernelse af døre, skabe og radiatorer, lukning af
døråbninger og nedbrydning af vægge må kun finde sted med udlejers skriftlige
tilladelse, og det må påregnes – såfremt tilladelse gives – at det stillede depositum vil
blive krævet forhøjet med et beløb tilstrækkeligt stort til at tilbageføre lejligheden til
den oprindelige stand.
Tekniske installationer; el-installationer, varme og vandrør og afløb,
ventilationskanaler, målere og føringer i teknikrum må under ingen omstændigheder
ændres, fjernes, eller gøres til genstand for indgreb.
Afhøvling af gulve må kun finde sted med udlejers skriftlige tilladelse og afhøvlingen
skal – såfremt tilladelse gives – udføres af fagfolk, og gulvene skal efterfølgende
lakeres eller ludbehandles på forsvarlig måde.
Lofter, træværk, rør og radiatorer må kun males i lyse farver. Farvekoder kan
efterspørges hos administrationen
Trægulve og dørtrin skal holdes lakerede, hvis gulvene var lakerede ved
indflytningen. Der må kun lakeres med klar lak. Trægulve må ikke males.
Hvis trægulvene var ludbebehandlede ved indflytningen, skal gulvene jævnligt
vaskes i sæbespåner og/eller silkesæbe.
Vandsenge må ikke opstilles i lejligheden. Der må ikke opbevares effekter såsom
møbler i kældre udenfor de anviste pulterrum.
Cykler og barnevogne må ikke opbevares i gange eller trappeopgange, men skal
henstilles i de dertil anviste rum. Se afsnit om dette.
Der må ikke monteres antenner eller antenneledninger udvendig på ejendommens
facader eller tag.
Fodring af dyr og fugle på ejendommens område – også på altaner og fra vinduer – er
ikke tilladt.
Lydstyrken fra musikanlæg eller -instrumenter må aldrig være så kraftig, at lyden er
til gene for de øvrige beboere.
Hund og husdyr
Det er ikke tilladt lejeren at holde hund eller kat. Efterladenskaber efter husdyr, der er
på besøg, skal fjernes af husdyrets ejer eller af lejeren. Katte og hunde, der er på
besøg, må ikke besørge i sandkasser, på græsplæner, fortove, gange, kældre og
lignende.
Der må heller ikke holdes andre husdyr bortset fra stuefugle i bur og akvariefisk i
mindre akvarier.
Lejers ansvar for gæster
Lejeren er forpligtet til at sørge for at såvel husordensregler som mundtlige eller
skriftlige påbud fra udlejer, jf. pkt.1, også overholdes af medlemmer af lejerens
husstand samt de personer og gæster, som besøger lejeren eller opholder sig i
dennes lejlighed.
Låse
Hoved- og køkkentrappedøre er flugtveje i tilfælde af brand, så de skal kunne åbnes
indefra UDEN nøgle. Dørene må kun forsynes med ekstra skudrigler,
sikkerhedskæder eller smæklåse (kun nøglebetjente udefra)
Gadedøre og gårddøre må ikke hindres i at låse, når de er benyttet. Der må ikke
stilles noget ”i klemme”
Motorkøretøjer
Scootere, knallerter og motorcykler skal henstilles på de offentlige P-arealer, og må
ikke henstilles op ad facaden, i kælderen eller kælderrum.
Musiceren
Musiceren i erhvervsøjemed må ikke finde sted uden udlejerens skriftlige samtykke.
Anden musiceren samt støjende underholdning i øvrigt må kun udøves således, at
den ikke er til gene for de øvrige beboere og aldrig efter kl. 23.00.
Kælderrum/Pulterrum
Lejeren har kun ret til at disponere over 1 pulterrum. Alle lejligheder fra stueetagen til
og med 3. sal har adgang til et pulterrum i kælderen. På alle pulterrum i kælderen er
der angiver et nr. Dette nr. er registreret på lejligheden ved indflytning. Lejlighederne
på 4. sal har et pulterrum på 5. sal med direkte indgang fra egen lejlighed, så 4. sals
lejlighederne har ikke pulterrum i kælderen. Pulterrummene i kælderen skal altid
være aflåste.
Opbevaring af ejendele og effekter i pulterrummene sker på eget ansvar. Ved
vandskade, tyveri, hærværk o. lign. dækker hverken udlejeren eller ejendommens
forsikring for skade på private ejendele.
VIGTIGT ! I pulterrum og øvrige kælderarealer er der monteret en omfattende
mængde rør, ventiler og tekniske indretninger. Disse må ikke stilles på, beskadiges
eller monteres med nogen som helst uvedkommende indretninger. Isoleringen
omkring rør må ikke beskadiges, og er en del af lejers ansvar, således syning af
disse i vedkommende pulterrum, vil indgå ved fraflytning.
Rengøring af badeværelser
Alle fliser på badeværelserne skal aftørres efter hvert bad, da kalken i vandet kun
vanskeligt kan fjernes på et senere tidspunkt. Riste og afløb renses jævnligt for hår
og sæberester, så vandet frit kan passere. Endvidere skal ventilationsriste i vægge
eller loft ligeledes rengøres jævnligt for at undgå dårligt indeklima samt forringelse af
ventilationssystemets effektivitet
Rengøring af trappeafsnit
Af hensyn til rengøring af trapper og af brandhensyn må der ikke henstilles effekter
så som sko eller affaldsposer eller andet på hverken fortrapperne eller bagtrapperne.
Rygning
Det er ikke tilladt at ryge hverken på fortrapperne eller på bagtrapperne eller i
kælderen
Skadedyr og svamp
Eventuelle angreb af skadedyr, herunder husbukke, væggetøj o. lign., samt svamp
skal straks anmeldes til udlejeren.
Støj
Hvis lejeren ønsker at installere opvaskemaskine i lejligheden, skal der indhentes
tilladelse til dette fra administrator. Installation af vaskemaskine er ikke tilladt idet der
henvises til vaskeriet i gården. Installation skal udføres af autoriseret elektriker og
vvs-montør. Disse og andre tekniske hjælpemidler, må ikke ved støj eller på anden
måde være til gene for ejendommen eller dens beboere. Brug af boremaskiner og
andet støjende maskiner må ikke finde sted efter kl. 20.00.
Det henstilles i øvrigt til ejendommens beboere at udvise hensyn under færdsel på
trappeopgangen og i kælderen.
Musik må ikke spilles så højt, at det generer de omkringboende. Efter kl. 23.00 skal
der være ro i ejendommen.
Hvis der holdes fest i en lejlighed, skal alle omkringboende, der kan blive generet af
festen adviseres mindst 1 uge i forvejen, og efter kl. 23.00 skal støjniveauet fra
lejligheden være på et minimum.
Døre og vinduer skal være lukkede så længe, der spilles musik og/eller der støjes fra
lejligheden.
Trapper
Hovedtrapper og køkkentrapper er flugtveje iht. brandmyndighedens påbud, og der
må ikke henstilles noget som helst ejendele eller affald på trapperne, eller i
kældrene udenfor pulterrummene.
Vask og tøjtørring
Når lejeren ønsker at vaske og tørre tøj i vaskekælderen, reserverer lejeren tid vedr.
benyttelsen på vaskeseddel ophængt i vaskeriet.
Har en lejer ikke 15 min. efter den reserverede vasketid indfundet sig i
vaskekælderen og er begyndt at vaske, er enhver lejer i ejendommen herefter
berettiget til at benytte den reserverede vasketid.
Vaskekælderen skal efter endt benyttelse gøres ryddeligt og rent. Tøj må kun tørres
på de anviste pladser og i tørretumbler. Tøjtørring må ikke finde sted fra vinduer eller
på trapper.
Det er tilladt at vaske alle dage mellem 7 og 23.
Vedligeholdelse af lejligheden
Lejeren skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af låse,
nøgler og ruder og holde vand- og elafbrydere forsvarligt vedlige. Lejeren skal
endvidere vedligeholde wc-kummer, cisterner, vaskekummer, køleskabe, emhætter,
komfurer, og lignende installationer, medmindre lejeren kan godtgøre, at forringelsen
ikke skyldes hans forsømmelse.
Rensning af tilstoppede vandlåse og afløb ind til faldstammen hører også med til
vedligeholdelse af wc-kummer, vaskekummer og køkkenvaske.
Vandspild fra en utæt vandhane kan i løbet af et år løbe op i 1.000 kr. og fra en
rindende cisterne i ca. det dobbelte. Det er derfor vigtigt at holde hanepakninger og
cisterner i orden.
Vedr. kælderen
Af hensyn til faren for pyromanbrande må aviser, tomme papkasser m.v. ikke
anbringes i kælderen eller i de enkelte kælderrum. Sådant affald må henvises til papog papircontainere. Det er dog en forudsætning, at papkasser rives i stykker, inden
de anbringes i pap- og papircontaineren. Det er den enkelte beboers opgave at
sørge for, at dette sker.
Cykler må ikke henstilles i kældergangene.
Det er hverken tilladt at opbevare eller henstille indbo, andre effekter, brandfarlige
væsker, affald eller lignende på trapper, gårdarealer eller kældre udenfor de anviste
pulterrum, idet der henvises til den almindelige brandfare samt vanskelighederne ved
at passere gangarealet som flugtvej i tilfælde brand.
Vejledning om varmeregulering
Det er mest økonomisk at holde en jævn opvarmning i lejligheden, også om natten.
Det kan derfor ikke betale sig at regulere helt ned for radiatorerne om natten. Man
skal altid undgå at regulere fra helt lukket til helt åben radiatorventil.
Radiatorventilerne skal helst ikke være mere åbne, end at radiatorerne er kolde på
den nederste del.
Hvis der er flere radiatorer i samme rum, er det mest økonomisk at opvarme med alle
radiatorer, frem for at opvarme med kun én radiator og lade de øvrige være lukkede.
Kondensdannelse på vinduer og på ydervægge undgås ved at udlufte kortvarigt flere
gange dagligt, blot 2-3 minutter ad gangen er tilstrækkeligt. Man undgår på den
måde, at lejlighedens overflader og møbler afkøles ved udluftningen.
Det nye ventilationsanlæg skulle kunne erstatte almindelig udluftning, men det er
selvfølgelig altid godt med en masse frisk luft.
Ventilation
Ejendommens ventilationssystem er ved indflytningen indreguleret. Det er ikke tilladt
at tilstoppe eller stille yderligere på ventilationsriste eller på anlægget i øvrigt.
WC
Der må kun benyttes toiletpapir i WC, og intet, som kan tilstoppe afløbet, må kastes i
WC-skålen. Såfremt cisternen bliver utæt, skal dette straks anmeldes til viceværten